Burgeraften og hjemmelavede burgerboller i aften?
Se med nedenunder billedet og nyd en af de bedste hjemmebagte burgerboller. Bollen passer til alle slags burgere, og er nem at gå til.

Ingredienser til burgerboller:
25 g gær
2,5 dl mælk
2 spsk olivenolie
1 tsk salt
1 æg
150 g Durum Semolinamel
250 g Øko TIPO 00 hvedemel fra valsemøllen
Lidt mælk eller æg til pensling.
Sådan gør du:
Mælken lunes, og gæren tilsættes, og røres ud enten i røremaskine eller ved håndkraft.
Pisk ægget i en kop og tilsæt ned til gæren.
Tilsæt herefter olie.
Vend salten i lidt mel og tilsæt til dejen.
Rør det hele godt sammen, og tilsæt den resterende mel lidt efter lidt.
Ælt din dej rigtig godt igennem i cirka 10 minutter på røremaskine, så gluten strengene når at udvikle sig.
Lad dejen hæve i 15 minutter i skålen.
Herefter former du det ønskede antal burgerboller ved at lave pæne runde boller, og lægge dem på en bageplade. Ikke for store, da de hæver. Tryk dem flade med håndroden.
Lad bollerne hæve i cirka 1 time til dobbelt størrelse. Mindre kan sikkert også gøre det.
Pensel bollerne med mælk eller æg og drys med sesamfrø.
Bages ved forvarmet ovn 210 grader (varmeluft) i cirka 12-14 minutter.
TIP:
Burgerbollerne er færdige, når de er gyldne. Er du i tvivl, kan du banke bollerne i bunden, hvorefter de lyder ”hule”, når de er gennembagt.
Jeg fik 6 store burgerboller ud af denne portion.
En kommentar