En af mine livretter og en sand klassiker i de fleste familier, høns i asparges.
Den kendte ret tartelet pryder også de fleste påske og julefrokost borde og er hos os ingen undtagelse
Vi laver ofte en stor portion så vi har til to dage, da rester i en børnefamilie er ren win-win, når enderne skal mødes i en travl hverdag.
Denne opskrift kræver ikke den store kogekunst og er meget mild og cremet i smagen, så bestemt børnevenligt!

Ingredienser til 4 personer
400 g kyllingebryst
1 dåse asparges (drænet vægt 270g)
40 g smør
1 hønse bouillonterning
5 dl vand
3 spsk mel
1 flaske 12% madlavningsfløde (250ml)
1 tsk salt
Lidt peber
Tartelet bunde (2 pakker)
Fremgangsmåde
Asparges vand drænes fra dåsen over i et dl målebæger.
Skær kyllingen og asparges i små tern.
Kog kyllingen og asparges i 10 min hvor vandet lige kan dække fyldet.
Fyld og vand sigtes over målebæret med aspargesvandet indtil målebægeret indeholder 5dl. Resten af kogevandet sigtes i vasken.
I målebægeret tilsættes 1 hønse bouillonterning og der omrøres med en ske indtil den er opløst.
Nu smeltes 40g smør i en gryde og der tilsættes 2dl af kogevandet.
Varmen på komfuret sættes herefter på medium så ikke sovsen brænder på.
Herefter tilsættes 3 spsk mel og der piskes kraftigt indtil al mel er rørt ud som en pasta.
I takt med at sovsen bliver tykkere tilsættes mere og mere kogevand indtil al kogevandet er tilsat.
Sovsen skal herefter op at koge i ca 1 min under omrøring så det ikke brænder på.
Efter at sovsen har været oppe at koge tilsættes en flaske madlavningsfløde som også piskes godt indtil det koger let.
Herefter smages sovsen til med salt og peber.
Til sidst tilsættes kyllinge- og aspargestern og dette vendes rundt med en grydeske. Tarteletfyldet er nu færdigt og kan simre mens tarteletbundene varmes i ovnen.