Denne her ret er spækket med grøntsager og i sig selv en kaloriefattig ret.
Fordi der er sparet på kalorierne er den bestemt ikke smagsløs. Vil du spare endnu mere på kalorierne kan du undlade ostesovsen, men jeg synes næsten, at de få strimler ostesovs høre sig til – og ikke er det, der gør den store forskel.
Grøntsagsbunden sørger for et godt fundament for saft til din ret og ligeledes en god måde, at få de anbefalet grøntsags gram indtaget på en god måde.
Opskrift under billedet.
Velbekomme.

Ingredienser:
4 store brune champignon
½ pose soja bønner (fra rema frost)
¼ broccoli
20 cherrytomater
2 fed hvidløg
Salt
Peber
Barbecue krydderi
500 g kyllinge inderfilet (jeg brugte frosne)
En sjat ostesovs fra Karolines køkken den fedtfattige.
Fremgangsmåde:
Alle grøntsager vaskes og snittes i mindre stykker.
Svitses herefter på en varm pande.
Pres hvidløgene udover grøntsagerne på panden og tilføj krydderier.
Vend grøntsagerne godt rundt og læg alle grøntsagerne i et fad hvorefter du tilføjer et par striber af ostesovsen henover grøntsagerne.
Læg kyllingen ovenpå grøntsagerne og drys barbecue krydderi ovenpå kyllingen.
Tilbered retten i 35 minutter i ovnen ved 200 grader.