Velsmagende og nem hverdagsmad er præcis hvad du har i denne ret og er en af ”hofferne” herhjemme.
Vi elsker de sprøde og luftige kyllingekødboller som er rullet i peauntbutter sovsen og varierer blot tilbehøret. Har man børn der ikke bryder sig om tingene er rodet sammen, kan man sagtens tage nogle kødboller fra inden resten vendes med rundt i sovsen.

Ingredienser til 10-12 mellem store kødboller
400 g hakket kyllingekød
1 æg
2 spsk. Parmesan ost
2 ”fed” hvidløg
Salt og peber
Fremgangsmåde
Rør farsen grundigt sammen med alle ingredienserne. Form farsen til kødboller og steg dem møre på en pande.
Ingredienser til sovsen
Anvend gerne den pande kødbollerne er stegte på for ekstra smag til sovsen.
Ca 2 spsk. smør
2 spsk. mel
1 cremefine madlavningsfløde
1 lille dåse kokosmælk (165ml)
1 hønsebouillon
2 spsk peanutbutter
1 dl mælk
1 tsk paprika
1 tsk karry
1 tsk salt
Fremgangsmåde
Smør kommes på panden og melet oveni. Rør med et piskeris til dit mel og smør er bagt op og kogt igennem ved middel varme.
Tilsæt madlavningsfløden og rør grundigt så du undgår klumper. Herefter tilsættes de resterende ingredienser.
Lad sovsen koge under omrøring et par minutter og lad efterfølgende sovsen små simre 5 minutter så bouillonterningen er smeltet væk.
Ønsker du sovsen tyndere tilsætter du lidt ekstra mælk.
Kødbollerne kommes i sovsen et par minutter forinden servering så de er varmet igennem. Server retten med f.eks. ris, flutes og grove grøntsager.