Så er jeg endelig tilbage igen! Der har været lidt stille på bloggen grundet et eksamensforløb på et diplom modul, som jeg har taget sideløbende med mit arbejde – men nu er jeg klar igen til endnu flere spændende opskrifter, og tak fordi at du gider se med. 🙂
Måske det her er verdens nemmeste kyllingeret, men den smager bestemt så jorden ryster. Det der tager længst tid er, når kyllingen passer sig selv i ovnen. En let krydret menu, som suppleres super godt med broccolistave og spinatpasta. Et måltid for hele familien.
Følg med under billedet for opskrift

Ingredienser:
kyllingebryster 6-8 stykker
4-5 spsk Tikka Masala Sauce (fra Rema1000)
Schwarzwälder skinke (røget/lufttørret skinke)
1 cremefine madlavningsfløde 7 %
peber
1 pakke spinatpasta
Broccolistave:
½ broccoli
2 æg
1 dl havregryn
Fremgangsmåde:
Vikle et-to stykker Schwarzwälder skinke om hvert kyllingebryst.
Hæld dine cremefine ned i et fad hvor du er sikker på, at dine kyllingebryster kan ligge. Tilsæt Tikka Masala saucen og rør det rundt til en blandet masse. Læg herefter kyllingen ned i fadet. Krydre toppen med peber.
Sæt kyllingen ind i ovnen i 15 minutter ved 200 grader og begynd på dine broccolistave.
Vask din broccoli grundigt og blendt det. Slå æggene ud i skålen og piske dem med et piskeris. Tilsæt broccolien. Blend herefter havregrynene og tilsæt det. Rør til en ens masse og fordel stavene på bagepapir på en bageplade.
Når de 15 minutter er gået sætter du broccolistavene ind til kyllingen og giver det yderligere 20 minutter. Stavene skal være let gyldne.
kog nu din spinatpasta og servere din ret.
Samlet ovntid for kylling (optøret) cirka 35-40 minutter