Skal der kræses lidt ekstra om frokosten her i påsken, så kan jeg stærkt anbefale dig den her nemme og lækre tunsalat. Ingen “fed” fornemmelse og masser af friskhed fra citronen i den her tunsalat.
Opskriften kommer under billedet.
Velbekomme.
Ingredienser:
1 dåse tun
2 spsk creme fraiche
1 spsk citron saft
Et par fint hakket radisser
Salt og peber
Det hele røres sammen og lægges på ristet rugbrød.
Hvem elsker ikke en god lasagne? Denne her udgave med kyllingekød og en del grøntsager i. Har du ikke alle grøntsags ingredienserne, kan det sagtens undlades.
Lav en ekstra stor portion lasagne og du har nem mad den efterfølgende dag. Server f.eks. din lasagne med en lækker salat og grov flutes.
Hvis du er blevet fristet og den skal stå på lasagne til aftens, så finder du opskriften under billedet.
Velbekomme.
Ingredienser:
400 gram kyllingefars
2 forårsløg
1 pastinak
½ dåse tomatpure
1 dåse hakkede tomater
5 dl mælk
2 spsk. Græsk yoghurt
¼ aubergine
1 bøtte mornaysauce fra Karolines køkken til når lasagnen skal lægges sammen.
Lasagneplader
1 tsk Muskatnød
1-1½ Salt
1 tsk Basilikum
Revet ost til topping
Fremgangsmåde:
Vask og skær grøntsagerne i små stykker og blend dine hakkede tomater. Auberginen rives på et rivejern.
Svits dit kød og hæld det i et fad.
Svits herefter dine grøntsager. Når det er gjort tilsætter du tomatpure og de hakkede tomater.
Herefter tilsætter du alt væske samt krydderierne. OBS ikke mornaysaucen.
Lad gerne din sovs simre ved svag varme i min. 15 minutter eller mere hvis du har tid for at den kan trække smag.
Nu skal lasagnen bygges.
Læg et tyndt lag kødsovs herefter lasagneplader og mornaysovs.
Gentag, jeg plejer at kunne gentage 2-3 gange alt efter fadets størrelse.
Opvarm din ovn til 200 grader varmluft. Når lasagnen har været i ovnen i ca. 15 min drysses der revet ost på toppen af lasagnen. Tilberedes yderligere 15-20 minutter.
Når lasagnen er færdig i ovnen så lad gerne stå og “samle sig” ca. 10 min inden den spises.
Hvem elsker ikke pandekager? Et hyggeligt lille eftermiddagsprojekt – så tøv ikke med at give dig i kast.
De her er så nemmere og hurtige at lave. Stakken hjemme hos os, når aldrig at blive så stor fordi vi ikke kan vente – så der spises lidt under bagningen.
Server dem med is, bær, frugt, chokolade eller sirup.
Har du lyst til at få opskriften finder du den under billedet.
Velbekomme.
Ingredienser
4 æg
2 tsk vaniljesukker
2 spsk sukker
4 dl sødmælk
150 gram mel
1 tsk salt
Fremgangsmåde:
Æg, sukker og vaniljesukker piskes sammen.
Tilsæt salt sammen med lidt af melet.
Tilsæt herefter væsken og den resterende mel.
Du kan med fordel sigte dit mel ned i din skål, så vil du opleve at skulle røre mindre mel klumper ud. Pisk dejen med et piskeris til, at der ikke er flere klumper. Steg dine pandekager på en varm pande med en lille smule smør.
Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information
Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.