Indisk inspireret kyllingefad

Hvad med en omgang velsmagende kylling i fad? Det er aldrig til at kimse af og er en ret, som kan piftes op med massere af grøntsager. Man kan selvfølgelig også lade være, hvis man ikke er til den slags.

Retten smager bare godt og passer perfekt sammen med en travl hverdag. Lav gerne en god portion og du har til madpakken eller aftensmaden næste dag.

Opskriften finder du under billedet.

Velbekomme.

Ingredienser:

1 pakke fersk spinat pasta

500 g kylling

2 tsk Garam Masala krydderi

Saft fra en øko citron

4 spsk creme fraiche

2 stk OMA madlavningsfløde a 250 ml

Salt og peber

2 forårsløg

2 håndfulde frisk spinat

1 fed hvidløg

4 skriver bacon

165 ml kokosmælk (lille dåse)

Sådan gør du:

Kog pastaen al dente.

Kyllingen skæres i mindre stykker.

Snit alle grøntsager i mindre stykker.

Svits baconen på panden – herefter lægges baconen på køkkenrulle så køkkenrullen kan suge overskydende fedtstof.

Kylling brunes efterfølgende på panden.

Tilsæt nu til kyllingen:

krydderi Garam Masala, creme fraiche, presset hvidløg, salt og peber.

Herefter lægges kyllingen i et fad.

Alle grøntsager svitses på panden.

Grøntsagerne hældes over i fadet til kyllingen sammen med kokosmælken og madlavningsfløden.

Fordel baconen rundt i fadet.

Skær din pasta i mindre stykker og fordeles med rundt i retten.

Pres til slut en citron henover retten. (brug en sigte og du undgår at skulle fiske kerner)

Forvarm ovnen til 200 grader og tilbered retten i cirka 25 minutter.

Forslag til topping:

Fint snittet forårsløg, resten af baconen fra pakken, persille og cherrytomater.

God fornøjelse og velbekomme

Butterdejstoppe

Byd dine gæster på en sprød appetizers eller spis butterdejstoppene som en selvstændig ret.

I toppene findes cremet fyld med blandt andet kylling, som falder i god jord hos de fleste.

Har du lyst til at afprøve min opskrift så kommer den nedenunder billedet.

Velbekomme.

Ingredienser:

150 g kyllingetern

2 håndfulde ost (Texmex brugte jeg)

¼ peberfrugt i fintsnittet tern

1 færdigkøbt rulle butterdej

2 spsk. creme fraiche

Salt

Peber

½ tsk. muskatnød krydderi 

Sådan gør du:

Alle ingredienser røres sammen i en skål.

Rul butterdejen ud og skær i ønsket firkanter.

Fordel fyldet i midten af butterdejen og lad alle ender mødes i midten – så fyldet er pakket ind og du har en lille pose.

Toppene bages i ovnen ved 180 grader i cirka 20-25 min til de er gyldne og sprøde.

Grønkålssalat

En sprød og farverig salat som egner sig som tilbehør til de fleste retter.

Salater er altid en god måde, at få inddraget en masse frugt og grønt til hovedmåltiderne. Grønkålssalaten er ingen undtagelse. Giv dig i kast med denne hurtige og nemme salat og alle omkring bordet er glade.

Opskrift følger under billedet.

Velbekomme.

Grønkålssalat

½ pose grønkål

2 appelsiner

1 stort eller to små æbler

½ lime

Topping:

Græskarkerner og mandler

Sådan gør du:

Vask dit grønkål og læg det i en sigte til afdrypning.

Skær skrællen af dine appelsiner og skær dem ud i mindre stykker.

Vask æblet og skær det i tern.

Anret ingredienserne i en skål og pres din limefrugt udover salaten.

Rist dine græskarkerner og mandler på en pande og drys udover salaten.

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk