Her får du min yndlings opskrift på koldhævede morgenboller med blød midte og sprød skorpe.
De her morgenboller er næsten blevet en fast del af vores weekend morgner, fordi det bare er så nemt. Dejen røres sammen om aftenen og sættes tildækket på køl.
Næste morgen former du bollerne med to skeer og bager dem, imens du gør dig klar til dagen eller dækker morgenbordet.
TIP:
Lav dine boller lidt større og tryk dem fladere, så har du de perfekte sandwichboller til madpakken.
Følg med under billedet for opskrift og husk, at jeg også er at finde på instagram hvor jeg deler ud af tips og tricks mm.

Ingredienser til 12 stk
25g gær
4 1/2 dl vand
2 spsk. sukker
3 spsk. havregryn
450g mel
4 spsk. græskarkerner
4 spsk. solsikkekerner
40g rugmel
1 spsk olivenolie
Fremgangsmåde
Opløs gæren i vandet.
Tilsæt ingredienser i resterende rækkefølge og dejen røres godt sammen. Gerne på røremaskine.
Kom dejen i en skål, husk der skal være plads til dejen hæver til ca. dobbelt størrelse.
Tildæk skålen med husholdningsfilm og sæt på køl.
Tag dig nu en god nats søvn 😉
Om morgenen:
Tænd din ovn på 220 grader varmluft.
Klargør to bageplader med bagepapir og afsæt dine boller med to skeer. Dyp dine skeer i et glas med lidt koldt vand, så undgår du at dejen klistre fast.
Drøs evt. med kerner eller frø på toppen hvis du har lyst til ekstra.
Sæt morgenbollerne ind i ovnen i ca 15-17 minutter alt efter størrelse. Mine på billedet fik 15 minutter.
Hvis du banker bollerne i bunden og de lyder hule, er de færdigbagte.
Nyd dine nybagte boller og resterende kan sagtens fryses.

