Vaflerne med skyr og frisk frugt er oplagt til en snack om eftermiddagen eller dessert efter din hovedret. Her kan du i stedet vælge at toppe med en kugle is og pifte den op på den måde.
Har du ikke et vaffeljern til rådighed, kan vaflerne sagtens bages på en pande.
Opskrift finder du under billedet. Velbekomme.
Ingredienser til 7 vafler:
2 æg
40g havregryn
4 ½ dl mælk
180g hvedemel
1 stor tsk. vaniljesukker
1 tsk. glukose sirup
1 tsk bagepulver
nip salt
fedtstof til vaffeljernet.
Eventuelt vaniljeskyr og frisk frugt til topping, sukker eller marmelade.
Sådan gør du:
Æggene slås ud og havregryn tilsættes.
Tilsæt herefter mælken og der røres godt. Der sker ikke noget ved at dejen lige står lidt i blød.
Resterende ingredienser tilsættes og omrøres godt.
Imens klargøres et vaffeljernet og det varmes godt op.
Kom lidt fedtstof på vaffeljernet og herefter dejen. Vaflerne bages et par minutter, til de er gyldne og sprøde.